Ved dialog forstår vi enhver gensidig kontakt, i en neutral og tryg relation til barnet. Dialogen kan således være verbal, i den fysiske kontakt eller det følelsesmæssige udtryk.
Som udgangspunkt opleves og oplever barnet sig selv fragmenteret og kaotisk, med et ringe eller diffust selvbillede.

 
  • I dialogen med barnet finder vi ind til barnets egen forståelse, eller mangel på samme: af sig selv, af situationen, af kontakten/relationen, af egne og ofte uhensigtsmæssige løsningsstrategier.
 
  • I dialogen kan barnet føle sig set, hørt, forstået og hjulpet. Barnet kan, gennem den voksnes rummelighed, gives de tilladelser til egen eksistens og udvikling, der er afgørende for den fremtidige livskvalitet.
     
  • I dialogen opnår den voksne forståelsen for barnet. Hvis vi ikke forstår barnet, kan barnet heller ikke forstå os.
     
  • I dialogen med barnet, kan vi give det en oplevelse af at blive genkendt og berørt i forhold til dets oprindelige behov, uregulerede følelsestilstande og udvikling af dets selvopfattelse og identitet.
     
  • I dialogen med den voksne, kan den ydre, adfærdsmæssige ramme og den indre, følelsesmæssige oplevelse knyttes sammen for barnet.
     
  • I dialogen opstår den nødvendige gensidighed i kontakten mellem barn og voksen.Her skabes grundlaget for, at vi som troværdige og nærværende voksne gør os fortjent til barnets tillid og tro på, at vi kan tage ansvaret og støtte det i sin adfærd og følelsesmæssige udvikling.

© Copyright 2020 | Harebakken | BREDVIGVEJ 1B | 4050 Skibby | Tlf: 47520595 |