• I den ydre ramme skabes orden i barnets indre kaos ved at gøre hverdagen tryg, overskuelig og forudsigelig.
  • Vi tager ansvaret for barnet, dets problemer og adfærd. Vi rammer barnet tydeligt ind og skaber herved balance mellem følelser og adfærd. Barnets sikres således en oplevelse af de små sikre succeser, der befordrer barnets tro på egne evner, betydning og muligheder.
  • I det følelsesneutrale rum med ”ro, renlighed og regelmæssighed” inviteres barnet til en overtilpasning, hvor det tilegner sig nye værdier og normer. Vi møder her barnet i det grundlæggende behov for at fremstå veltilpasset og normalt

Strukturpædagogisk tilgang

De manglende indre strukturer i børnene, nødvendiggør ydre struktur i form af faste rammer og regler. Vi opbygger derfor en dagligdag med faste rytmer og rutiner, den ene dag ligner den anden, "vi gør nøjagtigt som vi plejer".
Børnenes hverdag bliver hermed overskuelig, genkendelig og forudsigelig.

Børnene er ikke i tvivl om hvad de må og ikke må, ligesom de præcist er klar over krav og forventninger, også omkring opførsel.
De bliver ikke udsat for situationer og oplevelser, som de ikke i forvejen er blevet forberedte på - og nøje kender krav og betingelser for.
Den voksnes rolle er ubetinget at være den som bestemmer- herunder også at bestemme hvad barnet må vælge ”Hvad vil du vælge: At cykle eller løbe på løbehjul?”
Heraf følger også, at den voksne kan fratage barnet ansvar, gøre det fri af skyld og stille præcise, rent adfærdsmæssige krav, som vi er sikre på at barnet kan honorere.
 
Vi ser denne ydre struktur som en stabil tilstand, en basis hvor barnet kan falde til ro, få lov til at være ubekymret og hvile i sig selv. Strukturen bliver det fundament, hvor barnet begynder at kunne mærke sig selv og som det kan orientere sig ud fra, både i relation til de tidligste behov og ud i den omgivne verden. Det giver viljen til at vokse og udvikle sig.

I takt med, at børnene gør de ydre rammer/regler/normer til deres egne, opstår roen og trygheden for dem. De tør opleve tilliden til den voksne og bliver efterhånden i stand til at modtage nærhed, omsorg og beskyttelse fra den voksne.
Hvor barnet tidligere måtte kæmpe om magten og den ydre kontrol - som modvægt til det indre kaos - oplever vi at barnet her føler sig set og forstået. Barnet styrkes i sin identitet og tør nu opleve sig selv i relationen.
 
Den ydre struktur bygges op omkring:
  • Faste rutiner omkring det fysiske: spisning, søvn og personlig hygiejne
  • Faste tider i hverdagen: børnene går i skole, deltager i faste fritidstilbud (fodbold, spejder, gymnastik etc.), faste samværsaftaler med familie og netværk
  • Faste opgaver: borddækning, oprydning, madlavning etc.

Den ydre, faste ramme er en invitation til barnet, om at overtilpasse sig.
Overtilpasning betyder, at barnet ved at gøre som der bliver sagt, i første omgang kan undgå at involvere sig følelsesmæssigt, men kan høste megen ros og anerkendelse ved at samarbejde.

Det er således i overtilpasningens følelsesneutrale felt, at vi får mulighed for at kontakte barnet, på det verbale, fornuftige og konkrete plan. I overtilpasningen forholder barnet sig nemlig først til det den voksne bestemmer, og kan dernæst udvikle egen tænkning og forståelse.

Vi kan i overtilpasningen være normdannende, hjælpe børnene til at integrere nye normer og værdier fra den ydre struktur. Hermed kan vi tydeliggøre et normalitetsbegreb og træne barnet i hvad der defineres som normalt.
Ved barnets integrering af værdierne i den ydre struktur, får det et redskab til at forstå sig selv, opleve og tænke i normalitet.

Det er et vigtigt holdepunkt for de voksne, at den ydre ramme kun er et middel til at gøre barnet tilgængelig for egentlig udvikling.  For Harebakken kan den ydre ramme aldrig blive et mål i sig selv.

© Copyright 2020 | Harebakken | BREDVIGVEJ 1B | 4050 Skibby | Tlf: 47520595 |