• Barnet føler sig set og forstået: De voksne aflæser og definerer barnets forudsigelige konfliktpunkter inden problemet opstår. Der skabes herved plads til oplevelsen af egne ressourcer og styrker hos barnet, når de ikke overskygges af mulige konflikter.
  • Barnet anerkendes på sit problem: Du kan ikke blive bebrejdet for dit problem, det er dit eget. Men vi kan hjælpe dig med det.
  • Omsorgsfuldt konfronterende: De voksne forstår betydningen af problemet, at der ligger en følelsesmæssig årsag bag en konkret adfærd. En utilpasset adfærd ses som et symptom. Interventionen (løsningen) tager udgangspunkt i problemets betydning, ikke i symptomet.
  • Opmærksomhed på barnets vaner og ønsker. Vi kan ikke udvikle barnet imod barnets egen, grundlæggende type. Men vi kan opløse det forsvar, barnet må vise for at beskytte sig selv, fx tør barnet modtage den voksnes ros, eller vil det i sit indre forsvar og manglende tillid opleve ros som den voksnes ironiske distance og personlige nedgøring ?

I vores holdning til børnene og deres problemer, arbejder vi på at fremhæve barnet i en positiv selvoplevelse.
Det er vigtigt for de voksne at begribe det kaos barnet lever i, at barnets virkelighed ikke er den voksnes virkelighed.
Det er vigtigt, at de voksne afstemmer deres forventninger til barnet ud fra barnets egne forudsætninger.

Tillid og anerkendelse er en god måde at opnå kontakt med barnet og dermed afstemme virkeligheder og krav.
Når vi anerkender barnet, fastholder vi barnet i en positiv, konkret situation, hvor det også kan føle sig bekræftet i de voksnes virkelighed.
Når barnet har opnået en færdighed - både socialt og praktisk – opløses behovet for anerkendelse gradvist, og barnet viser at den opnåede færdighed er blevet en integreret ressource.
 
Vi taler aldrig negativt til barnet som person.
Det negative i barnets virkelighed skal ikke opfattes som en personlig egenskab hos barnet.
Vi sætter det negative ind i en udviklingsproces, hvor problemet kan forstås og hvor vi – evt. sammen med barnet – kan finde en løsning. ”Jeg er ikke vred på dig, men på det du gør. Hvad kunne du gøre i stedet?”
 
Vi tilstræber som princip, ikke at skælde børnene ud.
Vi prøver at undgå fælder, hvor barnet inviterer til at blive bekræftet i det negative selvbillede eller at et andet barn bliver tillagt skyld. I stedet forsøger vi at tilrettevise adfærden, bl.a ved at gentage, gentage, gentage…. Hver gang vi fortæller barnet hvad det ikke må, fortæller vi det samtidigt hvad det må i stedet.

I stedet for bebrejdelser, tilbyder den voksne på forhånd hjælp og støtte: ”Hvis det bliver svært for dig, må du kalde, så skal jeg hjælpe dig”.  Stiller vi for stort et krav, søger vi at omforme, formindske, tilpasse kravet: ”Det var mig, der gav dig lov til for meget. Nu vil jeg lægge bedre mærke til hvornår det bliver svært for dig. Så hjælper jeg dig”.

© Copyright 2020 | Harebakken | BREDVIGVEJ 1B | 4050 Skibby | Tlf: 47520595 |