• Et godt børneliv er et godt legeliv. Der laves legeaftaler med børnene: hvad har de lyst til at lege, og hvem vil de gerne være sammen med. De voksne vurderer ud fra børnenes ønsker, hvad der er hensigtsmæssigt og realistisk, så barnet sikres størst mulig kvalitet i sin leg.
     
  • Der er børn der skal følges til en fritidsaktivitet fx spejder, unicykling, badminton, svømning, musikskole, gymnastik, fodbold.
     
  • Skal vi tage en tur på havnen, på cykeltur, til Tarzantræet med det store svingtov eller på den store skaterrampe? Er det sæson for en strandtur, hvor vi bader, svømmer og springer i vandet fra badebroen eller på det dybe, ude ved tømmerflåden? Eller står på skøjter, kælker og leger i sneen?
     
  • Vi opsøger de steder, hvor børnene evt. har sociale kontakter (fra skolen, fritidsaktiviteter) og hermed også får mulighed for at mødes med jævnaldrende kammerater.
     
  • Når børnene er parate til det, får de små opgaver, som de laver i løbet af dagen eller ugen fx tømme opvasker, dække og rydde af bordet, vande blomster, feje gulvet i køkkenet, støvsuge bil. Alene, sammen med et andet barn eller med hjælp fra den voksne.
     
  • Børnene har en fast maddag, hvor de laver mad sammen med den voksne. Menuen fastlægges ud fra børnenes ønsker.
     
  • Der er ofte besøg af børnenes forældre eller netværk. Disse samvær har et forudsigeligt forløb og foregår som udgangspunkt i Harebakkens samværsrum.
     
  • De store børn kan selv tage bussen til fritidsaktiviteter, i ungdomsskolen eller møde kammerater ude i byen.
     
  • At se fjernsyn eller spille computerspil er populære aktiviteter, hvor barnet træner koncentrationen uden at involvere sig på det følelsesmæssige plan.
     
  • Der er mulighed for at være på nettet, efter aftale med de voksne.
     
     
    De store børn trænes i at begå sig på mere alderssvarende vis. Vi træner buskørsel, hvor der flittigt gøres brug af mobiltelefonen, som en udvidet kontakt og vejledning til barnet. Børnene lærer at gå på biblioteket, i banken, på shopping, på besøg hos venner og familie. Ungdomslivet trænes, de voksne henter og bringer til de fester og koncerter som en del af den almindelige ungdomskultur.
    Børnene får hjælp til at holde styr på lomme- og tøjpengene, at deltage i forskellige arrangementer f.eks. ridestævner, fodboldkampe, koncerter, at blive mere ansvarlige for at få hjælp og støtte hos de voksne, til opfyldelsen af egne behov og ønsker.
     
     
    Om sommeren tager vi på ferie, enten her i landet eller i udlandet. Vi benytter campingpladser eller feriecentre, hvor børnene har mulighed for at opsøge kontakt med andre børn.
    Ferien er meget vigtig for børnene, selvfølgelig som et brud på hverdagen, der rummer nye krav og muligheder, men specielt kan det give nye perspektiver og gevinster at være et fællesskab, hvor alle, såvel børn som voksne, er på neutral grund.

Vi mener, at et godt børneliv er et godt legeliv.
Vi sikrer legen kvalitet - det indlevende, oplevende, udlevende – for børnene, ligesom vi prøver at skabe en fælles social ramme i legen.
Magter barnet ikke at lege, går den voksne ind og leger med/øver legen. Ligeledes deltager den voksne efter behov i børnenes fælleslege, det giver nærhed og en fælles oplevelse, der styrker den gode legekultur.

Vi har masser af spil, Lego og Playmobil, ligesom lege med fx dukkehus og dukker, bilbaner, butik, sandkasse er i høj kurs.
Legene har forskellig karakter og afstemmes efter det enkelte barns evner og behov. Den voksne tager ansvaret for, at en leg bliver en god oplevelse for børnene: hvad kan de hver for sig og tilsammen, hvor legen stoppes mens den er god - også selv efter kort tid.
Den evt. forudsigelige konflikt kan ofte med den rette intervention og rammesætning foregribes og legen og fællesskabet kan bibringes nye dimensioner. 
 
De voksne er altid i nærheden af børnene og inden for hørevidde. Vi ved, at børnene har svært ved at sætte egne grænser, ligesom det er vanskeligt for dem at sige fra, når andre børn kan være grænseoverskridende. Nogle børn har, ud fra deres problematik, brug for at invitere til krænkelser.
Vi anerkender i denne forbindelse børnenes værelser som deres personlige frirum. Børnene går således ikke ind på hinandens værelser uden en aftale med den voksne.   
 
Vi bruger computer, se video og TV som et bevidst pusterum for børnene. Her kan de sidde i ro uden krav og stimulering udefra. Vi er klart udvælgende i de film, TV-udsendelser og computerspil børnene tilbydes. Vi bestræber os på, at disse kan give barnet en oplevelse, som barnet kan forholde sig umiddelbart til, på et indlevende og ufarligt niveau.
Når børnene ser TV sammen, har hvert barn sit eget fjernsynstæppe, som det gerne vil putte sig med.
 
For de mindre børn kan den ene voksne tage ud at huset om eftermiddagen med de børn, der ikke har andre planer fx gå på biblioteket, cykletur, legeplads, individuelle ærinder. Det giver luft i huset og mellem børnene og sikrer, at et aktuelt ønske og det mere spontane også tilgodeses.
 
Det er vigtigt for os, at Harebakkens børn får den nødvendige beskyttelse og træning i at deltage upåfaldende i det almindelige sociale liv, og med tiden knytte egne venskaber og kontakter.
Børnene i Harebakkens målgruppe er kun vanskeligt i stand til at udtrykke og aflæse sociale og følelsesmæssige signaler. De er som sådan i stor risiko for at blive stemplet som værende anderledes eller dårlige kammerater. 
En kontakt bliver nøje forberedt, så vi er sikre på, at barnet ikke efterlades i en situation, som det ikke er forberedt på eller er trænet i. Den voksne følger barnet indtil det er parat til selv at bære en kontakt igennem.
Det er afgørende, at børnene sikres den forudsigelige succes, føler sig anerkendt og ligeværdig med jævnaldrende.

© Copyright 2020 | Harebakken | BREDVIGVEJ 1B | 4050 Skibby | Tlf: 47520595 |